I dag skulle vi se "den der Hoover dame", som Louise kalder den.
Vi kørte (ca 8:15) mod syd, gennem Henderson og Bouldercity.
Vi handlede morgenmad på vejen.
Der var også en udstilling, hvor man kunne se lidt om byggeriet, læse om de kummerlige arbejdsforhold for bygningsarbejderne og deres familier. Egentlig var lønnen okay, men nogle boede i telte, og alt var tørt, så det var umulig at dyrke noget i området. I udstillingen var der også aktiviteter og børn skulle arbejde (snurre rundt) sig til strøm, som Lulu og Gustav er ved på et af billederne.
Ved Hoover Dam var det også varmt, vi kom til at svede af at gå fra bilen og hen til visitorcenter. Vi tog en rundvisningstur og så først en lille film på 10 min, inden vi så turbiner og bygningsværket, indenfor i kølige klippegange.
Vi var retur på hotellet 13:50 og nu var temperaturen oppe over 47 grader, så vi beslutte os for en middagslur, nu hvor det var mest varmt.











Havde Gustav det som om at han havde slugt en hårtørrer
SvarSletHa ha ... Ja det går han og siger, når det er varmt ;)
SvarSlet"Det er lige så varmt, som at jeg har slugt en til at tørre hår med!"
Han er ikke alt for pjattet med varmen.