fredag den 29. juli 2016

Fredag D 29/7 - Death Valley

Idag stod vi op lidt over 7, vi har en lang køretur foran os. Afgang fra værelset kl 9,  og efter at have provianteret i Wal-Mart og fået tanket bilen op, kørte vi mod Death Valley. 



Vi kører i øde områder med spredte kaktus og bjerge i baggrunden.
Hiking er forbudt, da de advarer om prison area. kl 11 kørte vi også forbi to store fængsler midt i ødemarken ved Cold Creek, med høj indhegning og høje tårne i hvert hjørne.
Tæt ved Indian springs, kom vi forbi et stort air force area. 

Vi var ved Death Valley lidt i 13, og holdt ved udsigtspunktet Zabriskie point, hvor vi travede op til udsigtspunktet. Her er mega varmt, ca 46 grader, og i betragtning af hvor få turister der var, var det imponerende at vi var tre danske familier samtidig... Måske danskere tænker: "Det kan godt være her er varmt, men nu er vi kommet afsted, så må vi hellere få det hele med" ;)
Dette sted har de udvundet mineralet borax, tænker det må have været en varm arbejdsplads, på nær måske i minegangene under jorden.



Længere nede i Death Valley, efter Furnace Creek, kom temperaturen op på 122 F (det svarer til 50 grader!) ( længere nede end 100 feet (ca 30 meter) under hav niveau)
Det laveste punkt i death Valley er 86 meter under havniveau, og ofte det varmeste sted. 

Death Valley er den næste største nationalpark i USA, og vi holder os på rute 190, der er en zig-zag tur tværs over Death Valley på den korte led, men det tog alligevel ca 2timer at krydse nationalparken. 
Det er varmt, der er kun lidt kaktus der gror imellem klipperne... Og ikke inde i den varmeste del, kun i læ af bjergkæden. Ingen dyr at se, ikke engang rovfugle. Der er heller ikke mange biler, og dermed kun lidt turister! 


Vi var ved Vista point, hvor børnene blev i bilen, det var nok meget godt, for der var ingen afskærmning ned til kløften, det overrasker, når jo andre steder har set amerikanernes påmindelser om at drikke masser af vand. 

På den anden side af Death Valley, i Lone Pine, fik vi en sundae is. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar