Torsdag D 27. Juli 2017:
Vi stod tidligt op og pakkede bil og fik morgenmad, så vi kunne køre fra hotellet
kl 8:30, og
kl 9 var vi kommet ud af den tætte trafik i Marseille.
Vi kom lige forbi vinmarker
Vi var fremme ved "la grotte de Glamouse"
11:30 og kom ind i grotten kl ca 12, først til introduktionsvideo og derefter guidet tur rundt i den store grotte. Man ved at grotten fortsætter 4 km længere ind i bjerget, men det er stadig kun for de professionelle at komme der. Os turister må nøjes med 1time og 20 minutters rundtur i grottens første del. Det er en af de største drypstenshuler i Frankrig. Opdaget i 1945 af nogle unge mænd på tur i bjergområdet.
Fisk som er gennemsigtige og blinde.
Stalakit når de hænger ned fra loftet, først som sugerør, hvor de vikarer 1 cm på 100 år. Hvis røret bliver blokeret, løber vandet uden på og gør dem bredere.
Stalagmit når det drypper på bunden og vokser op ad. Når de mødes danner de søjler og mange ved siden af hinanden kaldes orgel. Organ pipes.
I dinning hallen, hvor bjergvandrene spiste madpakker og drak vand fra fliden i bunden, sidder Buddha. Og stabler af "te-kopper".
Hulen går 4 km længere ind
En lidt anden form - her ligner det fårepels...
I den ældste af "hallerne" - nogle sugerør var 3 meter lange - det er 30.000 år! I nogle af de tykke knækkede søjler, havde geologer boret en kerne ud der viste 400.000 år - og blev viste 5 istids perioder.
The chocolade fountain :) brunlig fordi vi er tæt på de øverste jordlag.
Fantastisk oplevelse! Vi tænkte at vi skulle have trøjer med i grotten, for der var kun 15 grader, men når man skal ud af grotten til 36 grader, så er det faktisk som at være hjemme i en dansk sommer, at gå rundt i korte ærmer i 15 grader ;)
Ham her sad og spillede så fint for os.
Vi kørte igennem Montpellier i tæt trafik. Og fik frokost
kl 16 før Nimes. GPSen vil gi os trafikoplevelser, så selvfølgelig skulle vi også ind i centrum af Nimes.
Vi fortsatte nu uden stop til Uzes, hvor musee de bonbon (Haribo) ligger. Vi var fremme
17:15. Ved indgangen fik vi en mønt hver og en pose slik. Der var både lidt om historien for slik, hvordan det blev fremstillet i gamle dage.
Haribo startede i 1920, ejerens søn overtager fabrikken i 1947 og går massivt ind for markedsføring, hvilket resultere i den kæmpe industri det er idag. Der var også noget om hvordan produktionen foregår i dag. Spil og lege, hvor børn kunne veje slik af; "køre truck" (jeg fik -100 point, fordi jeg bakkede ind i for mange ting); og meget mere. I kælderen kunne man sætte mønten i en af de tre slikmaskiner, og en "storm-P-agtig" maskine gik i gang med at fylde 4 poser.
Vi købte lidt i deres butik, og der fik vi også smagsprøve-poser med.
Gustav havde fået en børnebillet til et hoppepude/ legeområde ude i varmen (36 grader!). Vi kørte fra Haribo museet
kl 19. Efter at Gustav havde gjort sig drivvåd på en waterslide!
Vi kørte nord på af A9/A7 mod Lyon og videre nord på.
