fredag den 5. august 2016

Fredag D 5/8 - hjemturen

Vækkeuret ringede klokken 5, og vi sad i shuttlebussen til lufthavnen kl 6.
Selv om hotellet ligger op af lufthavnen, er der alligevel et stykke at køre. 

Ventetiden i lufthavnen bliver af de små, brugt på at spille ludo på IPad. 

Vi skal flyve ca 8:30, og trods Delta havde det største bøvl med vores billetter, så er vi de sidste som kommer ombord, selv om vi nok var de første ved gaten :)
Flyveturen er ca 5 timer... Lidt underligt at flyve mod solen og tiden så er 16:40 da vi lander i Boston ... Og Louise bestyrtet syntes det er på høje tid med frokost :) 

I Boston fik vi pasta med mestballs og pizza. Fly mod Paris er kl 19:27... Denne gang håber vi at vores boardingpas er iorden. 


Flyver jo stadig mod solen, så nu kan vi mærke på børnene, at der kun var mørkt uden for flyet en time, hvor de valgte at se film!
Landede i Charles de Gaulle lufthavnen hvad der svarer til midt nat i NY, men er er klokken allerede 9 om morgenen. 

Flyet til Billund var forsinket - der kom ingen infirmation, og de brugte også lang til på at tjekkens ind, da de endelig gik igang...
Landede i Billund 14:50 hvor bedstefar Knud kom for at hente os :) 




torsdag den 4. august 2016

Torsdag D 4/8 - Los Angeles

Vi kørte fra Solvang kl 16, og forsatte sydpå mod Los Angeles. 


Vi prøvede at køre af motorvejen, da bi hang fast i en kø... Men det fik os da ud på noget af en omvej, med masser af sving. 


Vi stoppede ved et Premium outlet på vej ind i LA, men det var nu ikke nemt at finde noget vi kunne bruge... Spildte en masse tid! Købte et stort sukkerglaseret æble med chokolade og mandler, til at dele til aftenhygge. 







Torsdag D 4/8 - På vej mod et lille stykke Danmark

Vi følger Highway 1 det meste af vejen syd på mod Los Angeles.
Solen er kommet frem, og temperaturen her omkring San Luis, er kommet op over 20 grader. 

Ankom til Solvang ca 14:30 i solskin, vi fik kage ved Olsen's bakery. Rumballs, Danish Pastery (spandauer) og rasberry shortcakes (hindbærsnitter) og i anden runde kyskager til de to små... Det var noget oppe at køre over kageudbuddet.





Vi gik en lille tur op og ned af Hovedgaden. 



Der var ikke tid til H. C. Andersens museum eller alt for mange butikker, så vi gik i julebutikken. Alle mine følgesvende faldt fra en for en, så tilsidst var jeg alene i butikken ;) 
Der var en masse dansk og svensk julepynt, men også noget det var tysk mfl. Og godt blandet med amerikansk stil. Og glimmer skal der til! 






Vi kørte fra Solvang kl 16. 





Torsdag D 4/8 - Hearst castle

Morgenmaden fik vi på hotellet inde ved siden af, inden vi sprang i bilen kl 9, for st køre til Hearst Castle, som ligger lige her i nabolaget. Vi har et stramt program idag, for der er langt at køre, inden vi er fremme ved vores sidste hotel for denne tur, i Los Angeles. 
Vi var ved Hearst Castle visitorcenter kl 9:15, og kom med en bus op til Hearst, der ligger lidt væk. 
Bussen var fremme kl 10, vi er på en bakke, så slottet ligger indhyldet i tåge. Eller hvad en af guiderne forklarede, at det var blandet med røgen fra skovbrænden længere oppe ad highway 1.

Hearst castle er bygget af aviskongen William Hearst imellem 1919 og 1947, i samarbejde med den samme arkitekt Julia Morgan, i flere etaper... Hver gang han fik en ny ide. 
Han kaldte ikke selv sit hus et slot, det er et navn den har fået efterfølgende. Han kaldte det "La Cuesta Encantada" (the enchanted Hill). I dag bestyret af California State Park. Hearst har samlet og købt mange antikviteter og kunstgenstande. De er en del af enten indretningen inde i huset, eller en del af udsmykningen af huset. Hans varierede kunst og antikvitetssmag giver en besynderlig blanding af flere kulturer især indenfor. 




Slottet har 115 rum, heraf 38 soveværelser til bl.a. gæster, biograf mm. Ved siden af huset er tre ekstra cottages: 
"Casa del Monte", hvor bl.a. Winston Churchil har boet.
"Casa del sol" hvor astronom Hubble, som opdagede at vi boede i en galaxe,  har boet og Den sidste cottage er 
"Casa del Mar". 
Gæster på stedet var bl.a Charlie Chaplin, Johnny Weissmuller; andre filmstjerner og kendte. 

Der er et tennisområde, udendørs pool, som pt er ved at blive restaureret. En svømmehal, mm til slottet. 


Vi er færdig med rundvisning ca kl 11:10 og går lidt rundt i haven, hvor der er masser af skulpturer. 
Med bussen væk fra bygningsværket, kører vi igennem zoo området. Hearst havde en zoo lige ved slottet. Nogle af dyrene går stadig frit i området.

Må lige dele min benovelse over amerikansk t-shirt mode...

Vi er tilbage på Highway 1 mod Los Angeles kl 12:30. 




onsdag den 3. august 2016

Onsdag D 3/8 -Highway 1

Eftermiddagen i Palo Alto er mere lun, end i San Fancisco. Her er temperaturen oppe på 28 grader. 
Vi vil finde vand - og det første sted vi holder ind har da også drikkevarer ;) og for at spare 1$ er vi så også blevet medlem af Bevmo! "The Best beverage club in the World"
Vi købte vand! Men fandt disse sjove flasker:


Påvej til Santa Cruz, ad highway 17, skal Frederik pludselig af med noget af alt det cola han drak. Vi holder ind nødsporet, hvor der ser ud til at være god plads og flere der har brugt den. Mens Frederik træder til side, kommer Gustav i tanke om han også skal.... Og mens han kravler igennem bilen, holder en Highway Patrol ind bag os. "Betjenten" kommer op mod os, mens Frederik hjælper Gustav ud og tisse, og Kurt forklarer betjenten, at det faktisk er en nødsituation, at Gustav var ved at tisse i bukserne. Betjenten spørger surt: "and that's all?" - han vender om og går tilbage til sin bil. 
Vi gætter at vores lille gut reddede situationen - eller også fandt han lynhurtig ud af, at vi var turister... Og det måske alligevel er for bøvlet, at skrive en politirapport, hvor man skal skrive pasnummer ind ... Eller noget...
(Og til min søster: Ja, han så godt ud, selv om han var sur! Og nej, jeg tog ingen billeder... der var ingen grund til at provokere ham yderligere ;))

Trafikken på Higway 1, her omkring Santa Cruz, er sløv, vi kører langsomt frem. 
Efter Watsonville er trafikken igen gået i stå på highway 1... Højdepunktet for vires chauffør er, at vi kommer forbi Jensen rd. 

Vi kører forbi Elkhorn slought preserve. Det er godt nok ikke den Elkhorn med medister og æbleskiver - men det er alligevel et "langt ud" sted. 


Lige efter det kæmpe rensningsanlæg (tror vi nok), er der store marker med hvidkål, spinat og artiskokker så langt man kan se! 

Selv om vi kører her syd for Santa Cruz - nærmere Monterey, altså ud for Stillehavet, så er det koldt og let skyet. Der er ca 17 grader. 


Vi var ved Carmel by the sea kl 17:30, hvor vi lige gik ned til vandet. 2 hold våde sko... 1 par våde gemasher og kjole. 
Der var ikke tid til at kigge på butikkerne, da køerne på motorvejen allerede havde forsinket os meget. 
Carmel by the sea er en lille hyggelig kystby, hvor Clint Eastwood var borgmester engang i 80'erne. 



Klokken 18 kørte vi forbi en masse brandbiler og firepatrol stationcars. Rageren i Muirwoods havde fortalt der havde været skovbrand her nede i går. 

Vi kører på kanten af Stillehavet, og udsigten er flot, selv om der er overskyet i dag. 

Ca 19:30 holdt vi en kort pause, for at tage et foto. Den tåge vi var omgivet af lugtede brændt, så måske det er en blanding af røg og tåge. Vi er ellers mange mil syd for det naturområde, der har været hærget af brand. 

Lige før San Simeon, tæt på hvor hotellet ligger, var der et område med sø elefanter, som tog en aftenlur. 








Onsdag D 3/8 - Muir woods

Vi blev næsten vækket med kaffe på sengen. Lulu lavede kaffe til is, nu vi har 20 års bryllupsdag <3

Vi vær næsten færdigpakket kl 9. Kurt og se to små var travet op til Hertz for at se om vi kunne få bilen lidt før. 
Den var over 10 inden de kom tilbage med en bil, det havde vist været en dyr beslutning at tage augustdag med på turen op og hente bilen. De skulle pludselig leje en autostol til 35$.  

Vi kørte over Golden gate, på vej til Muir Woods, der ligger lige nord for San Francisco. 


Ikke langt fra Muirwoods blev Gustav køresyg, af bjergkørsel, så vi måtte lige holde en pause. 
I Muirwoods har de nogle af verdens højeste redwood træer. De bliver høje her i området, men ikke så kraftige og brede, som længere op nordpå. Der var helt fyldt op på parkeringspladsen, samt de næste to parkeringspladser :( 
Vi satte Kurt, Kristian, Lulu og Gustav af med kamera, mens Frederik og jeg kørte rundt til diskomusik og ledte efter p-plads, hvilket var helt umulig. Der er ingen telefondækning her ude i skoven, så vi havde aftalt, at samle dem op igen kl 12. 
Rangeren havde det største bøvl med at guide trafikken... Alle var i panik for en plads. 
På vej ud af byen, kørte vi lige forbi Stanford University og holdt ind ved Jack in a bix for at få frokost kl 14.






Tirsdag D 2/8 - leger med app