søndag den 31. juli 2016

Mandag D 1/8 - San Francisco

I dag sov vi længe (igen) og blev vækket af Housekeeping kl 8:30. Vi fik lidt morgenmad på værelset og travede afsted op af Madon street, mod Hertz biludlejning, for at høre om de havde fundet Louises telefon i bilen, vi afleverede i går! Kl er 10 inden de kommer til. De var ikke lige klar over, om der var fundet en mobiltelefon, de ville prøve at ringe til den der havde bilen nu, og vi kunne komme forbi senere i dag.

Her efter går vi videre op af gaderne mod Union square. Her i nærheden boede jeg sidst jeg var i San Francisco. 

Herfra ad Stockton street, hvor der også er China town, her hvor de har deres mad markeder med bl.a. Dim sum, tørrede rejer, grøntsager og en masse andet

Vi kom forbi Whasington parken, hvor kineserne lavede gymnastik. Der lå også en smuk kirke.



På vej videre op af Bakken mødte vi en dagplejemor med en kæmpe vogn, fyldt op med børn. Hun blev glad, da Kurt skubbede lidt på vognen. 
Vi nåede op til den snoede gade, de kalder "Crookedest street" på Lombart street. Lavet til hestevogne i gamle dage, så hesten ikke fik vognen ned over sig, når de gik ned ad bakke. 

Temperaturen er nu oppe på 20 grader og vi vader rundt i lange bukser og fryser!  Pause 12:20 - 13 i Mc D på Fisherman's Wharf. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar