søndag den 31. juli 2016

Mandag D 1/8 - San Francisco

I dag sov vi længe (igen) og blev vækket af Housekeeping kl 8:30. Vi fik lidt morgenmad på værelset og travede afsted op af Madon street, mod Hertz biludlejning, for at høre om de havde fundet Louises telefon i bilen, vi afleverede i går! Kl er 10 inden de kommer til. De var ikke lige klar over, om der var fundet en mobiltelefon, de ville prøve at ringe til den der havde bilen nu, og vi kunne komme forbi senere i dag.

Her efter går vi videre op af gaderne mod Union square. Her i nærheden boede jeg sidst jeg var i San Francisco. 

Herfra ad Stockton street, hvor der også er China town, her hvor de har deres mad markeder med bl.a. Dim sum, tørrede rejer, grøntsager og en masse andet

Vi kom forbi Whasington parken, hvor kineserne lavede gymnastik. Der lå også en smuk kirke.



På vej videre op af Bakken mødte vi en dagplejemor med en kæmpe vogn, fyldt op med børn. Hun blev glad, da Kurt skubbede lidt på vognen. 
Vi nåede op til den snoede gade, de kalder "Crookedest street" på Lombart street. Lavet til hestevogne i gamle dage, så hesten ikke fik vognen ned over sig, når de gik ned ad bakke. 

Temperaturen er nu oppe på 20 grader og vi vader rundt i lange bukser og fryser!  Pause 12:20 - 13 i Mc D på Fisherman's Wharf. 

Søndag D 31/7 - China town - San Francisco

Da vi havde fået lidt mad, gik vi en rask aftentur op til Chinatown.
Den lå nogle blokke her fra Mason street, hvor hotellet ligger. 
Der er en Chinatown byport ved indgangen til området. 
Her er lidt stemningsbilleder

Financial distrikt i baggrunden







Financial distrikt og Bay bridge helt i baggrunden.


Vi fik da også lige valgt at gå en bjergbestigningsrute, på de stejle gader... 

Vi var hjemme på hotellet kl 21, med en træt og vrøvlet dreng...

Søndag D 31/7 - mod San Francisco

Børnene vækkede os kl 5, fordi deres iPad stod på Utah tid! Vi have aftalt, at vi ville tidligt afsted, for at undgå kø, for at komme ud af Parken... For der var trængsel af biler i aftes. 
Morgenmad i Mariposa på subway, men så har vi prøvet sandwich med æggepande-kage og bacon. Kristian siger godt nok, at det ikke er en sensation, men det er nyt for mig.

På vej mod San francisco kørte vi gennem landbrugsområde, med store majsmarker og plantager af mandeltræer og blommetræer.
Vi kørte også forbi et lille fragttog med 45 vogne, og på flere af vognene stod containerne i to etager.


Ved Modesto kørte vi lige ind og fandt en Wal-Mart og en Dollarstore. Her fik vi lige brugt 1,5 time. 

Vi spiste i en park i Livermore og kørte ind i Silliconvalley, med en lille omvej via Googles hovedkvarter. 


Vi var fremme ved hotellet 16:30. Der bar lidt panik på, da bilen skulle afleveres kl 17, men de nåede det. 




Vi gik i bad og var klar til at gå ud i byen hen på aftenen. 






lørdag den 30. juli 2016

Lørdag D 30/7 - Yosemite

Klokken 9:30 ude af værelserne og klar til afgang mod Yosemite. Vi kørte ind i Tioga passet lidt over 10, den går gennem Yosemite nationalpark, og skal få os igennem bjergkæden her i øst Californien.
Da vi kører ind i Yosemite, er vi oppe i 3030 m over havet, og temperaturerne et mildere, kun ca 22 grader. 
Vi kørte rundt i parken, hvor der var høje grantræer og fyrtræer, søer, småfloder og klipper. Fyrtræerne er noget højere end dem vi har hjemme.





Kl 14 var vi på vej ned i dalen til Yosemite village, her nede er temperaturen kommet op på 37 grader. 

Kl 15, var vi fremme ved Curry village, Hvor vi skulle sove i telte med senge... For at forvirre, havde det skiftet navn til Half Dome Village. Efter frokost gik vi ned til shuttlebussen. 
Først stod vi af, for at se visitorcenter, med udstilling om området. Derefter tog vi shuttlebussen, og var inde i skoven, for at se Lower waterfall. Derefter kørte vi hen til floden og retur til teltene.





Vi spiste aftensmad på restauranten der hørte med til legepladsen. Der er ikke internet på stedet. 


fredag den 29. juli 2016

Fredag D 29/7 - aften i Mammoth village

Kristian og Kurt kørte afsted efter æg til at stege, nu vi havde en pande og komfur! Og sushi til mig <3
Vi gik ned i hotelbyen og fandt ud af at larmen der nede fra, skyldes villagefest og BBQ- battle. 
Man er ikke i tvivl om at stedet her også er skisportssted, for der er lyskæder i gran'erne og snefnug i vinduet :) 
Her er heller ikke få varmt, kun 22 grader her til aften. 



Og vi fandt en farlig Bjørn! 





Fredag D 29/7 - Mod Mammoth Lakes

Efter en is på MC D, så går turen videre til Mammoth Lakes, gennem Owens Valley. 
Der bliver mere frodigt, som vi nærmer os Mammoth Lakes, vi er fremme ved hotelområdet ca 17:30.

Denne gang var det er samlet familie lejlighed, som vi skulle bo i. 









Fredag D 29/7 - Death Valley

Idag stod vi op lidt over 7, vi har en lang køretur foran os. Afgang fra værelset kl 9,  og efter at have provianteret i Wal-Mart og fået tanket bilen op, kørte vi mod Death Valley. 



Vi kører i øde områder med spredte kaktus og bjerge i baggrunden.
Hiking er forbudt, da de advarer om prison area. kl 11 kørte vi også forbi to store fængsler midt i ødemarken ved Cold Creek, med høj indhegning og høje tårne i hvert hjørne.
Tæt ved Indian springs, kom vi forbi et stort air force area. 

Vi var ved Death Valley lidt i 13, og holdt ved udsigtspunktet Zabriskie point, hvor vi travede op til udsigtspunktet. Her er mega varmt, ca 46 grader, og i betragtning af hvor få turister der var, var det imponerende at vi var tre danske familier samtidig... Måske danskere tænker: "Det kan godt være her er varmt, men nu er vi kommet afsted, så må vi hellere få det hele med" ;)
Dette sted har de udvundet mineralet borax, tænker det må have været en varm arbejdsplads, på nær måske i minegangene under jorden.



Længere nede i Death Valley, efter Furnace Creek, kom temperaturen op på 122 F (det svarer til 50 grader!) ( længere nede end 100 feet (ca 30 meter) under hav niveau)
Det laveste punkt i death Valley er 86 meter under havniveau, og ofte det varmeste sted. 

Death Valley er den næste største nationalpark i USA, og vi holder os på rute 190, der er en zig-zag tur tværs over Death Valley på den korte led, men det tog alligevel ca 2timer at krydse nationalparken. 
Det er varmt, der er kun lidt kaktus der gror imellem klipperne... Og ikke inde i den varmeste del, kun i læ af bjergkæden. Ingen dyr at se, ikke engang rovfugle. Der er heller ikke mange biler, og dermed kun lidt turister! 


Vi var ved Vista point, hvor børnene blev i bilen, det var nok meget godt, for der var ingen afskærmning ned til kløften, det overrasker, når jo andre steder har set amerikanernes påmindelser om at drikke masser af vand. 

På den anden side af Death Valley, i Lone Pine, fik vi en sundae is.