På vej ud af Page, kørte vi forbi en stor sø, hvor flere små floder løber igennem, og så den store Colorado river.
Det er også her nord for Paga at vi kører ud af staten Arizona og ind i staten Utah.
Vi skulle egentlig have skiftet tidszone, da vi kørte ind i Arizona, men da de ikke bruger sommertid, så var der ingen skift. Lidt underligt at køre nordpå ind i Utah, hvor tidszonen så skifter!
Vi kører igen idag i et smukt landskab med åbne flade sletter, men "tørre" små buske, og rundt om os rejser klippevægge sig op. På platoerne oppe på klupperne, kan vi forestille os at indianerne har holdt udkik på hesteryg.
Klokken 13 (Utah tid) kørte vi igennem Red Canyon på vej til Bryce. Her i Red Canyon og Dixie national forest, rejser røde klippe sig op mellem fyr træerne. Vi kørte under nogle klippe tunneller.
Vi holdt ind på en rasteplads ved Bryce Canyon AirPort, bygget 1936, et skur med tekst på taget. Fordi det er et øde område, langt fra hospital mm så fungerede den i redningssituationer og med sin lange landingsbane, også i krisesituationer, fx i 2005 som nødlandingsbane, for et passagerfly der mistede alt motorkraft.
Da vi ankom til Ruby's Inn var værelserne ikke klar endnu, så vi gik lidt ind i en general store, med masser af indianer ting. Vi kørte ind i Bryce Canyon parken
Kl 14:30 (Utah tid). Nu regner det! Det har så heldigvis kølet vejret ned til ca 18 grader, så det er lidt positivt.




Ingen kommentarer:
Send en kommentar