Det er en laaang tur over Atlanten - især for de små. Gustav har dog fundet ud af at man godt kan charmestewardesserne med et bredt smil og hovedet på skrå, (det samme triks han bruger hjemme ved mor), og så kan man få mere af det man godt kan lide :)
Heldigvis er der skærme og små "hovedtelefoner" (hvad vi kaldte dem i 80'erne) - (eller det Kurt kalder "ørebøffer" - i dette tilfælde er "ørefrikadeller" nok mere beskrivende), så vi kan blive passificeret med film. Det er selvfølgelig også smart, så passagererne ikke render rundt i kabinen... Gustav har ikke rigtig fattet, at man nok bør tage dem af, inden man vil snakke med os andre ... Så han kan med jævne mellemrum høres "laud and clear" i hele flyet(!)
Flyet var forsinket .... Og da vi så endelig kom af flyet 16:30 (22:30) var der laaaang kø ind til immigrations standene, hvor de skulle registrere os og stemple passene.... Og mere kø for at komme igennem med kufferterne. Vi tog Airtrain til Jamaica station og skiftede til subway mod Manhatten og Centralpark. Gustav sov lidt i toget. Fremme ved hotellet kl 20:00 (2 nat i DK)... Og så kunne receptionisten ikke finde nøglerne(!) og da han endelig finder et sæt, så er rummet beboet (?) hmn...
Nå men vi får et par værelser hvor vi kan være og mødes med Mette. Vi finder en lille hyggelig italiensk restaurant ikke langt fra hotellet. Gustav sover hen over bordet hele aftenen! Vi kommer i seng kl 22:00 - eller 04:00 i Danmark.
Fedt i kom over til new York
SvarSlet